Årets største shoppingdag. I år er Black Friday den 29. november.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag, og modtag eksklusive tilbud og rabatter før alle andre.
Historien bag Black Friday
Black Friday har sin oprindelse i USA og falder altid på en fredag og altid dagen efter den store traditionelle amerikanske Thanksgiving-helligdag. Første gang denne særlige dag blev en stor og populær shoppingdag var i 1924, da kæden Macy's annoncerede sit helligdagsudsalg under Thanksgiving-paraden i New York. Derefter fulgte flere butikker trop, og fredagen efter Thanksgiving forvandlede sig til dagen hvorpå juleindkøbssæsonen starter. Senere hen er dagen gået hen og blevet årets største shoppingdag i USA. Black Friday er ikke en officiel fridag i USA, men de fleste arbejdspladser og skoler er stadig lukket for at give folk mulighed for at shoppe og finde udsalgsvarer i butikkerne og på nettet.
Oprindelsen til Black Friday
Oprindelsen af navnet Black Friday er stadig i dag et omstridt emne. Nogle siger, at det stammer fra butikkerne, der vendte røde tabstal til sorte overskudstal, på grund af de voldsomt mange handlende og butikkernes udsalgskampagner. Andre hævder, at udtrykket oprindeligt blev opfundet af politiet i Philadelphia i begyndelsen af 1960'erne, da folk efter Thanksgiving gik på gaden, og der opstod optøjer i menneskemængderne.