I dag op til 30% rabat på plakater
Når du køber for mindst 249 kr.
I samarbejde med Gallerix
Sanna Wieslander

Fødselsplakater af Sanna Wieslander

Samlingen af ​​vores elskede personlige fødselsplakater vokser. Nu lancerer vi de to nye skitserne "Cuddle" og "Sweet Dreams" illustreret af den talentfulde kunstner Sanna Wieslander. De nye fødselsplakater har et unikt og kærligt udtryk og er oprindeligt tegnet med hånden og derefter trykt på papir af højeste kvalitet. Hver fødselsplakat er også præget med Gallerix håndstemplede segl som et kvalitetsstempel.
Tegnet i hånden
Hendes eget studie SWART
Detaljerede skitser
Cuddle

Illustration af Sanna Wieslander

390,00 kr
Sweet Dreams

Illustration af Sanna Wieslander

390,00 kr
LÆR KUNSTNEREN AT KENDE
Multitalent, kunstner og illustrator. Men hvem er hun egentlig?
Hvor kommer din interesse for kunst og illustrationer fra?

– Jeg voksede op i en lille by ved navn Uddevalla på Vestkysten. Da jeg var lille, havde jeg en skoledagbog, hvori jeg skrev, at jeg enten ville være dyrepasser eller kunstner. Da jeg blev ældre, udviklede jeg allergi over for pelsdyr. Så det første alternativ måtte jeg stryge.

Håndværk, maling og syning har altid været mine store interesser, men tidligere var det kun på hobbyniveau. Formentlig fordi jeg ofte fik at vide, at det at være kunstner ikke er et rigtigt stykke arbejde. Jeg turde simpelthen ikke at drømme så stort.

Jeg har både arbejdet inden for sundhedssektoren, detailhandlen og i restauranter. Jeg sparede op så meget som muligt for at kunne rejse – og jeg rejste så ofte, jeg kunne! Jeg ledte virkelig efter et ståsted i livet. Det var først, da jeg flyttede til Göteborg, at brikkerne begyndte at falde på plads. En dag besluttede jeg mig for at tage et år fri og simpelthen give mig selv tid og plads til at gøre lige, hvad jeg havde lyst til, selv hvis det ikke ville føre til noget. Så jeg begyndte at studere på KV Kunstakademi, og en helt ny verden åbnede sig for mig!

Fra da af fik jeg følelsen af at have lyst til at beskæftige mig med kunst på fuldtid. Efter min tid på akademiet søgte jeg videre til Göteborg Kunstakademi, hvor jeg studerede grafisk design. Her lærte jeg blandt andet forskellige teknikker indenfor printning af illustrationer. Jeg uploadede mit eksamensarbejde på Instagram – og det spredte sig som en steppebrand.

Butikker begyndte at kontakte mig og ønskede at købe mine designs. Pludselig beskæftigede jeg mig med min barndomsdrøm, startede mit eget firma og solgte mine illustrationer som plakater. Så vildt! Og det er blevet ved lige siden.

I løbet af årene har jeg haft udstillinger på messer og færdiggjort andre kreative foretagender. Alt lige fra vægmalerier og illustrationer til reklamer, tøj, porcelæn og tapet.

Hvordan ville du beskrive din stil og dit kunstneriske udtryk?

– Detaljeret, en smule mystisk, humoristisk og fantasifuldt. Jeg er utrolig detaljeret i mit arbejde – helt ud til fingerspidserne, som min gamle billedkunstlærer plejede at sige til mig. Jeg kan sidde i timevis og fordybe mig i bitte, små detaljer med en 0,2 mm. blyant. Jeg føler sjældent, at jeg har færdiggjort et stykke kunst og kan snildt arbejde på en illustration i flere uger og måneder. Det er selvfølgelig både godt og skidt.

Af og til ville jeg ønske, at jeg kunne være tilfreds med simple linjer, eller blot male noget abstrakt. Men jeg tror ikke, det er noget for mig, når det kommer til stykket. At kunne fordybe mig i et billede, er noget af det jeg elsker allermest, det er en form for meditation for mig.

Hvad inspirerer dig, når du skaber kunst?

– Jeg er vild med at være ude i naturen og lade mig inspirere af den. Lige fra barnsben af har jeg haft en levende fantasi og en evne til at forstille mig skygger og former i alt omkring mig.

Et hul i en stor sten får stenen til at ligne en bjergtrold, bladene på en gren former sig til en fugl, etc. Det er noget, jeg tager med mig i min kreativitet. At få lov til at lege med min fantasi og kombinere den med forskellige motiver til at skabe fantasifulde, kreative væsner.

Jeg synes også mennesker og personligheder er spændende. Det var sådan min serie ”Animal Instinct” blev skabt, da jeg i den har kombineret forskellige personligheder i mennesker og dyr.

Efter Ebba var kommet til verden, vendte hun hele vores verden på hovedet.
Du har en datter. Hvad har din rolle som forælder betydet for din rolle som kunstner og for din kunst?

– Efter Ebba var kommet til verden, vendte hun hele vores verden på hovedet. Før hende havde jeg en forestilling om, at jeg ville kunne arbejde som altid og efter kort tid på fuldtid. Jeg har altid elsket at arbejde en masse, så planen var kun at holde barselsorlov i 6 måneder.

Men lige fra første dag med min smukke datter, fik jeg følelsen af ikke at ville foretage mig andet end at være hjemme med hende! Jeg endte derfor også med at tage barselsorlov i 18 måneder og arbejde en smule, når lejligheden bød sig. Jeg havde et par freelanceopgaver, som jeg arbejdede på om aftenen, og jeg tog kun hen i mit atelier to gange om måneden. Jeg tog selvfølgelig Ebba med mig.

Så, at designe nye plakatmotiver blev altså sat på pause for en stund. Derimod gav min datter mig ny inspiration til en anden form for kreativitet. Pludselig var jeg i gang med at male et vægmaleri i hendes værelse, bygge babyfitness, sy bamser og lave ballonlamper og en masse andet kreativt. Alt for at hun skulle være omgivet af hygge.

At være på barselsorlov var så vigtigt for mig på mange punkter. Specielt muligheden for at tilbringe så meget tid med min familie. Men det gav mig også tid til mærke efter ift. hvad jeg gerne ville udfolde i min kunst fremadrettet. Siden 2013 har jeg arbejdet med illustrationer til plakater, hvilket har været utrolig sjovt. Men på det seneste har jeg følt et behov for at udvide min horisont og arbejde med andre kreative emner.

Jeg søgte derfor om at deltage i dekorativ maling på Tibros Akademi for Håndværk og kom ind! Selvfølgelig har jeg allerede arbejdet med dekorativ maling, men jeg ville lære mere, frem for alt om gamle teknikker og håndværk. Nu har jeg studeret der i lidt over to måneder, og planen for fremtiden er også at kunne arbejde lidt større og med pensler i kombination med at skabe plakater og illustrative motiver!

Min næste serie kommer til at skille sig utroligt meget ud fra, hvad jeg normalt har designet. I øje blikket arbejder jeg faktisk på nye børnemotiver. Takket være Ebba.

Så sammenfattende har rollen som forælder virkelig påvirket min rolle som kunstner. Den har gjort, at jeg har fået nye værdier og endda sat kurs i en helt ny retning.

Som kunstner har man et bredt repertoire og skaber illustrationer og billeder til alt lige fra plakater og porcelæn til Food trucks og vægkunst. Hvordan var det at illustrere skitser til fødselsplakater?

– Det var sjovt! - Og superhårdt. At tegne en baby, som et bredt publikum skal kunne forholde sig til, er ikke det letteste, for den skal se utrolig neutral ud. Samtidig skulle jeg også tegne med enkle, tynde, sorte linjer, for at det skulle kunne blive til en vektorgrafik, som er skalerbar i tryk, og som ikke ville ende med at ”gemme sig” bag en tyk blyantstreg eller skygger. Det var udfordrende. Linjer bliver nemlig ofte så direkte og tydelige.

Men med det sagt, var det samtidig utrolig sjovt at arbejde med og teknisk lærerigt. Jeg synes også, at vi endte ud med en meget sød, lille baby.

Hvad er drømmeprojektet for dig som kunstner?

– Hvad skal man vælge? Der findes jo så mange muligheder!

Noget jeg har drømt om længe, er at skrive en børnebog, altså både at illustrere OG skrive. Det er helt klart med på min ”to-do liste”. Så ville det også være utrolig spændende at arbejde med scenografi; skabe kulisser og miljøer på teater eller i tv og film.

Jeg får meget inspiration fra min uddannelse lige nu og vil derfor også gerne arbejde mere med dekorativ maling. Male i trappeopgange, restaurere kirker og gamle huse. Sådanne projekter. Det kunne også være ret fedt at inddrage ens egne malerier i dekorativ maling, udstille dem og gå lidt væk fra det traditionelle ved at ”vride” et gammelt motiv til noget lidt mere vovet og vanvittigt – bare ved brug af den teknik.

Som du kan høre, findes der utrolig mange sjove projekter, jeg gerne ville kaste mig ud i!

Mere fra Sanna Wieslander