Det kan være en udfordring at sammensætte sin egen billedvæg. På den ene side skal billedvæggen være af en størrelse, der passer til det valgte rum, og rammerne skal hænge lige og pænt i en gennemtænkt konstellation. Men på den anden side kan det være svært at kombinere forskellige størrelser af rammer og skabe den passende afstand mellem dem, og der er mange detaljer at overveje, når man vil skabe det helt perfekte look. Så vær med, når vi guider dig gennem den sjove proces at skabe den perfekte billedvæg!
Hvordan sammensætter man en billedvæg?
1. Planlægning
Det er altid en god ide, at starte ud med en god plan. Før du begynder at sammensætte din billedvæg, bør du beslutte dig for hvor meget af din væg, du ønsker at udnytte, hvilken størrelse rammerne skal have, hvor mange rammer, og hvor stor afstanden imellem dem skal være. Et godt trick er at tegne en skitse på et stykke papir og udforske de forskellige sammensætninger, du tænker vil passe på din væg.
2. Budget
Det er forholdsvist billigt at købe en enkelt plakat eller ramme, men når du har brug for et større antal plakater, stiger omkostningerne hurtigt. Læg et budget for din billedvæg, så du har styr på dine udgifter fra starten af.
3. Sørg for at have styr på alle mål
Mål hvor meget plads du har på din væg. Hvor bred kan din billedvæg være, og hvor høj kan den være? Dit rum kan i sig selv have begrænsninger, men det kan også skabe muligheder. Når du omtrent ved, hvor meget plads du har, kan du bruge en af vores skabeloner til billedvægge, så du nemt kan vælge en perfekt sammensætning, som du kan lide, og som passer perfekt til dit rum. Alle vores skabeloner har klare mål, der både viser bredden og højden på din Billedvæg.
4. Tilpas dit rum
Tilpas efter størrelsen på dit rum. Et stort rum giver plads til en stor billedvæg, hvor et lille rum har mindre plads til en billedvæg. Jo større rummet er, jo mere vægplads er der, og du kan give hver enkelt ramme mere plads til at ånde.
5. Find den perfekte farvebalance
Begynd med vægfarve og møbler. Sørg for, at dit valg af rammer og plakater harmonerer med din vægfarve og dine andre møbler. Et godt tip er at vælge to til tre farver til at starte med. Det gør det nemt at sikre, at du får kombinationen af plakater til at interagere både med hinanden og med omgivelserne - og så undgår du også, at resultatet bliver rodet.
6. Vælg motiver
Og nu til den sjove del - at udvælge flotte motiver! I Gallerix's sortiment af plakater finder du noget for enhver smag og stil, og valgmulighederne er næsten uendelige. Giv dig selv lov til at variere og kombinere forskellige typer motiver, mens du samtidig sørger for en rød tråd gennem dine valg. En kategori, der er nem at arbejde med, er f.eks. sort-hvid plakater, der nemt kan kombineres med farveplakater fra andre kategorier såsom abstrakt, natur eller fotokunst. Et godt tip er også at vælge en række tekstplakater, der bryder med mængden af motiver på en rigtig flot måde.
Held og lykke!